Skip to main content

nShift Delivery Help Center

Profilhåndtering

PROFESSIONAL ADD-ON PLUS ADD-ON

Abonnementsplaner

Profilhåndtering øger sikkerheden og gør arbejdsrutinerne i nShift Delivery mere effektive. Kontrol af brugerrettigheder og adgang til information gør det muligt at forme hver brugers arbejdsmåde.

Vink

For at få så meget ud af profilhåndtering som muligt er det vigtigt, at du tænker over dine behov allerede fra begyndelsen. Udgangspunktet skal altid være den arbejdsmåde, som anvendes eller skal anvendes i virksomheden eller organisationen.

Centrale begreber

Det er vigtigt at kende til de centrale begreber inden for profilhåndtering, og hvordan de hænger sammen.

  • Konto er det højeste niveau i hierarkiet, dvs. virksomhedens eller organisationens konto.

  • Profilgrupper kontrollerer adgangen til information.

  • Roller regulerer retten til at udføre forskellige opgaver.

  • Profiler er en kombination af informationsadgang og rettigheder.

Konto

Kontoen repræsenterer ikke et individ. Det er en konto for en virksomhed eller en organisation, der har et bruger-ID, som skal anvendes af alle brugere.

Profilgruppe

En profilgruppe styrer, hvilken information, der er tilgængelig for profilen, som tilhører profilgruppen, f.eks. afsender, modtager og forsendelseshistorik gemt i egen profilgruppe.

Profilgrupper har ikke adgang til hinandens information, med undtagelse af den information som findes i basisprofilgruppen.

Rolle

En rolle er en samling rettigheder, dvs. hvilke opgaver en bruger har tilladelse til at udføre.

I bedste fald kan forskellige roller udføre forskellige opgaver og tildeles da forskellige profiler.

Profil

Profiler beskrives bedst som forskellige funktioner inden for en virksomhed, som repræsenteres af en eller flere brugere.

Hver profil tildeles et profil-ID og en adgangskode, som skal bruges sammen med et bruger-ID for at logge ind i nShift Delivery. Hvert profil-ID skal være unikt.

Hver profil tilhører en profilgruppe og kan tildeles en eller flere roller.

Basisprofilgruppe, basisrolle og basisprofil

Når en konto oprettes, har den:

  • en basisprofilgruppe der har adgang til alle data på kontoen, også information, som er gemt i andre profilgrupper.

  • en basisrolle der har ret til at udføre alle typer af opgaver på kontoen.

  • en basisprofil der er en administrativ profil, der hører til basisprofilgruppen og som har fået tildelt basisrollen.

Bemærk

Navnet på basisprofilgruppen, basisrollen og basisprofilen afhænger af den region, som din konto tilhører.

Region

Basisprofilgruppe

Basisrolle

Basisprofil

Danmark

Basisprofilgruppe

Administration

Standard

Finland

Perusprofiiliryhmä

Hallinta

standardi

Norge

Basisprofilgruppe

Administration

Standard

Storbritannien

Basic Profile group

Administration

standard

Sverige

Grundprofilgrupp

Administration

standard

Administratoren

Basisprofilen er per definition kontoens administrator.

Administratoren administrerer profilgrupper, profiler og roller i nShift Delivery og er ansvarlig for profil-ID’er og adgangskoder.

  • Anbefalingen er at udpege mere end en (1) bruger som administrator, afhængig af virksomheden eller organisationens størrelse. For eksempel tre (3) administratorer, som kan erstatte hinanden.

  • Administratorer bør være kontaktperson for kontoen. De vil så være berettiget til at modtage support på sager relateret til profilhåndtering og er også ansvarlige for den interne støtte til organisationen.

Delt information

Nogle oplysninger, der er gemt i basisprofilgruppen, er synlige, men kan ikke redigeres, for andre profilgrupper. Det letter administrationen, da du kan centralisere din adressebog, lave udskriftsfavoritter én gang og dele dem med andre osv.

Informationer, som deles er:

  • Adressebog (afsendere og modtagere)

  • Artikelregister

  • Udskriftsfavoritter

  • Søgefavoritter

  • Skabeloner til email-preadvisering

  • Track and Trace-skabeloner

Forsendelses- og bookinghistorik i basisprofilgruppen deles ikke med andre profilgrupper.

Vink

Indstillinger kan foretages på konto-, profilgruppe- eller profilniveau.